første møde

Det er alt for lidt jeg får skrevet her på bloggen! Jeg tænker ved mig selv, at det måske ville kunne hjælpe mig i hverdagen, hvis jeg brugte mere tid på at skrive ned hvad jeg går rundt og tumler med. Nå,det må jeg lige ha fundet ud af.

I hvert fald har jeg nu (for noget tid siden faktisk) været til min første møde med afdelingslægen i distriktpsykiatrien. Egentlig en helt rar mand,men det var jo kun dejligt. Samtalen varer omkring 1½ time og han stiller mig 100 spørgsmål om alt mellem himmel og jord - han er ikke i tvivl om diagnose, dog tilføjer han 'impulsiv type', så jeg nu kan kalde mig emotionelt ustabilt personlighedsforstyrret af borderline OG impulsiv type. Gik faktisk derfra med en okay følelse, i hvert fald en følelse af at nu er jeg endelig nået så langt.

Aftalen var, da jeg gik ud af døren, at han ville henvise (åh suk) mig til et andet team i distriktpsykiatrien - altså dem med speciale i personlighedsforstyrrelser. Tilfreds med hans beslutningen er jeg selvfølgelig, men han kunne desvæææærre ikke lige sige noget om ventetiden dér.

so here it goes again; mere ventetid! :) godt jeg er så så utrooolig tålmodig og overhovedet ikke føler jeg bare ser til mens min ungdom langsomt forsvinder.. Øv - håber virkelig snart jeg hører noget!

spørgsmål..

..

Hvem er jeg? Hvad laver jeg her? Hvad er det jeg kæmper for? Hvad prøver jeg at opnå? Hvad skal jeg nå? Hvad når jeg overhovedet? Får jeg det bedre end jeg har det nu? Hvorfor fylder mine tanker så meget? Hvorfor kan jeg ikke finde svar på mine spørgsmål? Finder jeg nogensinde svar på dem? Hvad er meningen med livet? Hvad er lykken? Findes lykken overhovedet? Hvad er meningen med livet? Får jeg nogensinde ro på mine tanker? Hvad skyldes alle disse tanker? Vil jeg nogensinde kunne se fremgang i alt det her? Vil jeg nogensinde få følelsen af,at jeg har det bedre?

Jeg har det ikke så godt for tiden

Distriktpsykiatrien

Idag har jeg været til første konsultation hos min nye læge :)

Hun virker rigtig sød - og jeg er nu blevet henvist til distriktpsykiatrien her i byen, så nu venter jeg bare på at høre noget fra dem,så jeg forhåbentlig kan starte i behandling dér..

Så er det officielt..

..eller i hvert fald på en måde!

Har idag modtaget kopi af speciallægeerklæringen,fra den psykiater som jeg var til samtale med for en uge side.. I erklæringen skriver han de ting,som vi snakkede om under samtalen - og konkluderer at der er tale om 'EUP'.. Sidst, men meget relevant, skriver han til kommunen, at han finder det uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at forsøge at aktivere mig ud i erhvervsrelaterede aktiviteter, med mindre jeg selv ønsker det..
Det giver i det mindste lidt ro på min situation, at kommunen nu formentlig ikke vil slå i bordet for at jeg skal igang lige nu og her.. Så er det bare, at spørgsmålet om syge-dagpenge kontra kontanthjælp melder sig igen.. ÅH håber min sagsbehandler kan hjælpe mig!

opdatering

På det sidste er der sket en hel del.. Både godt og skidt!
Min praktikperiode sluttede efter 5-6 uger.. Det gik bare ikke,tingene kunne ikke hænge sammen for mig..

Så nu er jeg igen hjemme, stadig sygemeldt - og igen er dagene overdrevet lange og jeg keder mig! Har på nuværende tidspunkt været sygemeldt i snart 11 måneder,så det er også ved at være opover at jeg skal re-vurderes fra kommunen side,for at finde ud af om jeg kan forsætte på syge-dagpenge.. Ellers hedder det kontakthjælp - og så er jeg da helt sikker på at min situation ikke kan blive værre.

Jeg var for en uge siden (endelig) til speciellægeundersøgelse.. Jeg har jo de sidste 4-5 år ikke selv være i tvivl om hvad jeg fejler - det er bare først nu,jeg er nået frem til den konklusion at livet og hverdagen på egen hånd er rigtig besværlig og uoverskuelig og at jeg måske har brug for støtte fra nogle mennesker som er i stand til at hjælpe mig rent fagligt.. Nå men i hvert fald sluttede psykiateren vores samtale af med "Jeg ved ikke hvordan du er nået frem til at det er dét du fejler - men jeg giver dig fuldstændig ret"
Så nu lyder 'dommen' altså lægeligt og på papir på 'emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type'.. og skal jeg så grine eller græde?!

endelig...

...falder tingene lidt på plads! Efter 7 måneders sygemelding,skal jeg så småt til at igang igen.

Har idag været til møde med mit nye praktiksted og min sagsbehandler :) 

På grund af mine lange sygemelding,skal jeg langsomt trappes op i timer - inden min fagforening vil 'ha mig tilbage' som raskmeldt.. Derfor starter jeg i 'praktik' som social- og sundhedsassistent i en udekørende gruppe, i et distrikt jeg kender ret godt i forvejen.. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang igen!


Der burde ikke gå mere end 14 dage fra idag,før jeg skal starte op.. Jeg starter op på 10 timer om ugen og planen er at jeg efter de første fire uger i praktik skal være på 25 timer ugentligt..


Det bliver da bare helt kanon at komme igang igen!