flashback #2

..min ven

30.10.2010 - en dato der forevigt står printet fast i mit hoved.. og i min sjæl!

jeg kan ikke huske hvordan jeg lærte dig at kende, men i hvert fald begyndte vi at se mere og mere til hinanden.. vi havde mange ting tilfælles, mange tanker, mange spørgsmål til og omkring livet.. vi har ikke hinandens svar, men vi brugte hinanden meget til at snakke om alting og ingenting.. jeg synes faktisk vi havde det rigtig godt sammen, jeg kunne godt lide dig.. du var en ud af en større venneflok, som altid brugte meget tid sammen og den 30.10.2010 skulle vi allesammen til fødselsdag med fri fadøl og billige drinks..

vi satte os ved samme bord - dig, mig og to andre drenge og så gav vi den ellers gas.. kendte begge de to andre drenge ret godt i forvejen, især den ene sås jeg mere med end dig.. som jeg husker det var det rigtig hyggeligt, men vi drak tæt! det var ikke uvant for mig at drikke igennem, jeg var i en periode i mit liv hvor det hele gik lidt for stærkt og hvor jeg drak og røg lidt for meget.. men vi hyggede os,gjorde vi..

du blev ved med at hente drinks til mig og i løbet af meget kort tid blev jeg rigtig fuld.. da fri fadøl var ovre, besluttede vi os for at gå op til dig for at ryge.. jeg kan stadig huske hvordan min krop slet ikke ville som jeg ville, men i hovedet var jeg helt klar.. jeg kan huske hvordan dig og ham jeg kendte mindst slæbte mig op i din lejlighed, i nærmest løftede mig fordi jeg var alt for fuld til selv at gå..

vi kom op,satte os i sofaen og begyndte at ryge.. det havde hele tiden været meningen at vi ville fortsætte længere ned i byen,når vi havde røget.. da vi var færdige med at ryge, bad du pludselig de andre om at gå.. jeg sagde til dem at de skulle blive,for vi skulle jo allesammen ned i byen.. jeg tror faktisk ikke jeg var rigtig vågen, i hvert fald ville min krop hverken det ene eller det andet.. men alle tanker i mit hoved husker jeg som var det igår..

du bad igen de andre om at gå og selvom jeg sagde de skulle tage mig med, rejste de sig og gik.. jeg husker tydeligt lyden af at du låste døren efter dem.. du kom over mod mig i sofaen, satte dig ned og prøvede at kysse mig.. jeg vendte hovedet og sagde at vi skulle med de andre ned i byen.. men du havde åbenbart en hel anden mening.. du holdt mit hoved og kyssede mig.. jeg sagde du skulle stoppe.. du spændte dine bukser op og tvang mig til det du gerne ville have mig til.. mine bukser spændte du op,tog dem af.. og det selvom jeg igen og igen råbte nej og at du skulle lade være..

du gjorde hvad du ville, for på et tidspunkt opgav jeg og lod dig gøre hvad du var igang med.. du holdt mig stramt om halsen og jeg kunne næsten ikke få luft.. da du var færdig tog jeg mit tøj på,sagde ikke et ord.. gik ud af døren og siden har vi ikke snakket sammen..

jeg meldte det aldrig.. jeg var forholdsvis ny i byen og du havde en god og solid vennekreds der.. jeg kunne simpelthen ikke overskue at folk ville beskylde mig for at lyve.. men den dag i dag fortryder jeg stadig at jeg ikke meldte dig, min ven..