ensomheden

efter en rigtig dejlig weekend tager ensomheden over.. den er altoverskyggende! på trods af at ha været i det bedste selskab uafbrudt siden fredag eftermiddag, føles det som om jeg er helt alene i verden nu.. helt alene.. tårerne triller, følelsen af ensomheden er ubeskrivelig.. jeg ville gøre hva som helst for selskab ligenu og alligevel ikke noget overhovedet..

uoverskueligheden holder godt fast

..alt for godt fast!

egentlig havde jeg en aftale iaften,men den har jeg aflyst fordi jeg er i dårligt humør.. så nu sidder jeg her og føler mig rigtig ensom istedet..

jeg kan slet ikke overskue hverdagen længere, eller livet for den sags skyld! synes det hele ser så håbløst og ligegyldigt ud - har ikke engang lyst til at kæmpe.. for hvad kæmper jeg egentlig for? hvad er det jeg tror jeg skal eller kan opnå?

jeg føler mig så underlig og forkert.. måske har jeg ondt af mig selv,jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg virkelig ER ynkelig.. for når det kommer til stykket,er der jo ikke ret mange der ved hvordan jeg i virkeligheden har det og tænker.. og så er man vel ikke ynkelig,når ikke man deler sine virkelige tanker og følelser?

følelsen af kaos

idag er det en rigtig mandag.. eller er det? for hvad er mandag overhovedet og er mandag anderledes end alle andre dage?


hvor er glæden ved livet? og er der overhovedet nogen glæde ved livet?


det er så underligt det hele lige for tiden.. idag gik det op for mig,at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har været glad.. følt glæden ved livet og ved at vågne op om morgenen.. i det hele taget kan jeg faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har følt.. andet end smerte

hash og krummer

you're a little sucker for love!