tattoos

Tænkte at jeg lige ville lave et lille indlæg om mine to tatoveringer :)

'One life One chance' var min første tatovering som jeg fik lavet for snart 1½ år siden. Jeg havde været i fast forhold i mange år (næsten 5) og det gik galt,da han valgte at være mig utro.. Jeg fik det i perioden efter bruddet rigtig dårligt og ende i en depression.. Forinden havde i lang tid tænkt på,at jeg gerne ville have en tatovering - og lige med et, da det hele var allersværest, gik det op for mig,at tiden var inde.. 

Jeg var ikke meget i tvivl om teksten,da jeg selv mente at jeg (på den hårde måde) havde lært,at vi kun har ét liv,til at få det ud af det som vi gerne vil.. Så kan man snakke om tidligere liv,eller genfødsler - men jeg tror på,at vores pligt i det liv vi lever nu, er at gøre op med os selv hvad vi gerne vil have ud af det..

Efter bruddet med min eks-kæreste,gik det virkelig op for mig, at det er egne valg og beslutninger der ligger til grund for hvad vi oplever - eller går glip af.. 

Jeg lever efter,at jeg kun har det her ene liv og én chance til at få det bedste ud af det og derfor er jeg rigtig glad for min første tatovering,som sidder på mine ribben på højre side (AV!)

Min 2. tatovering fik jeg lavet for nu 6mdr siden og den sidder (som I kan se) henover min venstre skulder.. Det kan være lidt svært at se på billedet,men der står "Maybe I am like no other"..

Jeg er sådan indrettet,at jeg tænker rigtig meget over alting.. Derfor kan jeg vælge det korte eller det lange svar,når folk spørger hvorfor jeg fik denne tatovering lavet og når jeg nu skal prøve at forklare Jer det..

Det korte svar er vel,at jeg ikke er som alle andre - det er mest fordi jeg håber vi allesammen er vores egne og at ingen er fuldstændig ens..

Men allerede når jeg giver folk dette svar,starter en kæmpe debat i mit hoved! Er vi virkelig allesammen forskellige? Kæmper vi hver især vores kamp for at være vores egne, eller kæmper nogle af os endda for at være nøjagtig som gennemsnittet? Hvordan ville verden se ud, hvis vi alle i bund og grund var henholdsvis ens eller forskellige? Og er vores ligheder og/eller forskelligheder overhovedet så markante som de kunne ha været? Og jeg kunne blive ved med at stille spørgsmål!

Disse spørgsmål,vil jeg lade min inde debat om at drøfte - men i bund og grund fik jeg nok lavet denne tatovering, fordi jeg siden 12-års alderen aldrig selv har været i tvivl om at jeg er anderledes.. Nu har jeg i mere end 10 år kæmpet med følelsen af at være forkert, men med tatoveringen, føler jeg at jeg har afsluttet et kapitel i mit liv.. Jeg har givet mig selv lov til at være anderledes! Jeg ER ikke som andre og det synes jeg egentlig er noget af det der gør mig så pokkers charmerende ;)